Haverne

Blomst_logo

Birkegårdens Haver

Tågerupvej 4, Tågerup (Vestsjælland)
4291 Ruds Vedby
Tlf.: 58 26 00 42 / Fax: 58 26 00 08
CVR: 94 39 83 55
bh@birkegaardens-haver.dk
cafe@birkegaardens-haver.dk

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev!
Klik her

Se brochure 2011 som pdf! Klik her

Bliv ven med Birkgårdens Haver på Facebook! Klik her!

 

Den dansk/engelske have på 7.000 m2 er en smuk farveoplevelse året rundt. Højdepunkterne om foråret er tulipanerne, der er sat i sirlig farveorden og rododendron, om sommeren er det alle sommerblomsterne og roserne og om efteråret er det georginerne. Haven er meget romantisk med mange detaljer, som fontæne, marmorfigurer, bede indrammet af små klippede hække og mange flere detaljer, som hører til i en engelsk have. Læs mere.

Danmarks største japansk inspirerede have!

Den japansk inspirerede have
på i alt 10.000 m2 er helt originalt opbygget med sten, lygter og klippede træer. Ventehusene og pavillonen er steder du kan sidde i skyggen og nyde haven. Den japansk inspireret have er delt op i fem store og små haveafsnit; Vandrehaven – også kaldet Promenadehaven, Sandhaven, Meditationshaven, Stenhaven og Murhaven. Læs mere.

Præriehaven starter sin blomsterpragt i juni, med tørketålende stauder, og er flot helt hen i oktober med sine elegante græsser og frøstand. Præriehaven er med i flere havebøger blandt andet i “Havedrømme” af Claus Dalby. Læs mere.

Klosterhaven er for dig, der er interesseret i krydderurter og lægeurter. Her er der 16 højbede fyldt med urter og med et romantisk springvand i midten. Planen er at få informationskilte på alle urterne. Læs mere.

Kunstnerhaven ligger midt i egeskoven omkring søen. I år er det skulptør Olav Johannisson, der udstiller sine flotte og kunstnerriske ler- og stenskulpturer. Olav Johannisson henter bl.a. sin inspiration fra stenalderen. Læs mere og se billeder fra de udstillinger, der har været siden 2005, hvor Kunstnerhaven blev indviet af daværende Prinsesse Alexandra.

Egeskoven er 8.000 m2 fredfyldt natur, der er forskønnet med lidt rododendron. Skoven blev plantet i 1998 for at give læ til haverne. I dag er træerne fem meter høje, og det er skønt at gå en tur, i den “næsten” uberørte skov – specielt på en varm sommerdag. En del af skoven støder op til dyrefolden, hvor mange af dyrene tager sig et hvil i skyggen under træernes blade.
NYHED & HAVEVANDRINGER:

Meditationshaven: En del af Meditationshaven er ændret. Der er lavet øer, broer, bjerge af store sten, og der er sat fyretræer.

Vandrehaven: I Vandrehaven er "Den guleplads” lavet om til et landskab med bjerge af kæmpesten, “vand” der symboliseres af småsten, bambusstakit og en thokonoma stier lavet af brosten og rundesten.

______________________________________________________

Se hele arrangementslisten! Klik her!

Forårsmarked / Den 14. og 15. maj
Kl. 10-18: Stande med specielle stauder, krydderurter, pæoner, hostaer, bregner, eksotiske planter, pileflet, haveartikler, kunsthåndværk og madvarer og meget mere. Læs mere fra 2010!

Reersø Harmonikaklub & Havevandring / Onsdag den 25. maj
Kl. 16: Havevandring v/Merry Sørensen: Tema: Løgplanter og tidlige stauder.
Kl. 18: Middag i caféen: Skinkeschnitzel m. tilbehør 110 kr. Bestil min. 2 dage før.*
Kl. 19: Underholdning af Reersø Harmonikaklub.

Brobyspillemændene & Havevandring /
Onsdag den 17. august

Kl. 16: Havevandring v/Merry: Tema: Klosterhaven samt Præriehaven med den fantastiske overflod af stauder og græsser.
Kl. 18: Middag i caféen: Stegt flæsk m. persillesovs 100 kr. Bestil min. 2 dage før.*
Kl. 19: De populære Brobyspillemænd underholder med gamle slagere.
 
Rosenforedrag v/Benny Jeppesen / Søndag den 28. august
Kl. 14: Rosenekspert Benny Jeppesen holder foredrag om roser – der bliver mulighed for at stille spørgsmål!

Monster burger-buffet & Havevandring /
Lørdag den 22. oktober

Kl. 16: Havevandring v/Merry: Tema: Efterårets fantastiske farver!
Kl. 17.30: Monster burger-buffet i caféen. Pris: Voksne 90 kr.
Børn 45 kr. Bestilles senest kl. 16 samme dag!*
Kl. 18: Børnenes græskar og lanterner tændes i den japansk inspirerede have.

 

Fontæne
Dansk/engelsk have
Japansk have
Japansk inspireret have
Præriehave
Præriehave
Klosterhave
Klosterhave
Kunstnerhaven
Kunstnerhave
Egeskov
Egeskoven