5 fantastiske haver

Endnu sker der ikke meget i Birkegårdens Haver, men foråret venter lige om hjørnet med et væld af blomster, knopper og grønne, friske skud

Glæd jer til en ny sæson i vores hyggelige haver.


Den dansk/engelske Have

Den dansk/engelske Have på 7.000 m2 er en smuk farveoplevelse året rundt. Højdepunkterne om foråret er tulipanerne, der er sat i sirlig farveorden og de smukke rhododendron. Om sommeren er det alle sommerblomsterne og roserne og om efteråret georginerne. Haven er romantisk med detaljer, som fontæne, marmorfigurer, bede indrammet af små klippede hække og mange flere, som hører til i en engelsk have. Læs mere. 


Den japanske Have

Den japanskinspirerede have, som er på i alt 10.000 m2, er helt originalt opbygget med sten, lygter, klippede træer, ventehuse og pavilloner, hvor du kan sidde i skyggen og nyde haven. Den japanske have er delt op i 5 haveafsnit; Vandrehaven – også kaldet Promenadehaven, Sandhaven, Meditationshaven, Stenhaven og Murhaven. Læs mere. 


Præriehaven

Præriehaven starter sin blomsterpragt i juni, med et væld af stauder, og er flot helt hen i oktober med sine elegante græsser og frøstande. Præriehaven er med i flere havebøger blandt andet i “Havedrømme” af Claus Dalby. Læs mere.


Klosterhaven 

Klosterhaven er for dig, der er interesseret i krydderurter og lægeurter. Her er der 16 højbede fyldt med urter og med et romantisk springvand i midten. De forskellige højbede har information (på dansk) om urternes anvendelse i middelalderen og i dag. Læs mere.


Permahaven

Permahaven blev påbegyndt i foråret 2012 og er på 2.700 m2. Haven er en selvforsyningshave, hvor der dyrkes frugt og grønt ud fra permakulturprincipperne. Permakultur betyder vedvarende kultur og er et designsystem, der bygger på; omsorg for naturen, omsorg for menneskene og fair fordeling af ressourcerne. Permahaven er et toårigt projekt, med støtte fra Landdistriktspuljen. Læs mere.


Egeskov

Egeskoven er 8.000 m2 fredfyldt natur, der er forskønnet med bregner og enkelte rododendron. Skoven blev plantet i 1998 for at give læ til haverne. I dag er træerne høje, og det er skønt at gå en tur i den “næsten uberørte skov” – specielt på en varm sommerdag. En del af skoven støder op til dyrefolden, hvor mange af dyrene tager sig et hvil i skyggen under træernes langt rækkende grene.

Det sker i haverne

Film om Birkegårdens Haver



Program produceret af DK4 - 15. april 2015


Årets gang i Birkegårdens Haver

Se billeder fra aktiviteter og events

Billedgalleri